Hurtig levering - Kompetent rådgivning - Skræddersyet og aktiv support

Equinics
Sidste blogpost
Du læser nu
Lysterapi
Næste blogpost

Lysterapi

Lindrer smerte - Stimulerer cellerne til at reparere og hele - Reducerer hævelse og betændelse - Stimulerer immunsystemet - Effektiv til behandling af kroniske smerter og inflammatoriske tilstande 

Betragtet som en af de sikreste terapier, der i øjeblikket er tilgængelige til vores heste! I lysterapi – eller også kaldt Photobiomodulation - bruges røde og infrarøde LED lys, og nogle gange også blåt eller endda grønt lys. Lysene er valgt i bestemte bølgelængder og frekvenser for at fremskynde kroppens helingsproces.  

Ved hjælp af lysterapi øges ATP-produktionen i cellerne kraftigt.  ATP står for adenosintrifosfat, et vitalt energimolekyle, der er aktivt i mange kemiske reaktioner i kroppen.  ATP leverer energien til stort set alle energikrævende processer i levende organismer- tænk for eks på muskelsammentrækninger, transport af ioner, opbygning af kulhydrater og proteiner mv. samt cellers bevægelse og formforandring.

ATP er den vigtigste kilde til energi i celler og på grund af den øgede ATP, øges cellens cirkulation og iltoptagelse, og på den måde fremmes og accelereres helingsprocessen.

Lysterapi giver også øget blodgennemstrømning til det område, der bliver behandlet. Den øgede cirkulation sørger for, at affaldsprodukter fjernes hurtigere fra området. Lysterapi kan også hjælpe med at reducere over-følsomheden af nerverne, og stimulerer kroppen til at frigive endorfiner, som er en naturlig form for smertelindring. Dette gør det også til et glimrende valg til behandling af kroniske og akutte smerter.

Lysterapi er smertefri, kan anvendes af alle, og på alle heste, og er ikke-invasiv, og kan derfor anvendes uden at det forårsager yderlige skade på det behandlede område. Faktisk er lysterapi ikke kun gavnlig for heste: også andre dyr, som hund, kat, kanin, æsler - eller andre hus- og landbrugsdyr kan have stor gavn af lysterapi! Der findes også specielle lysterapienheder til mennesker – tit med rødt og infrarødt lys, som hjælp til af skader og lindring af kroniske smerter. Men der findes også mange eksempler af lysterapi med blåt lys, der kan hjælpe ved mange hudproblemer, som for eks akne, eller grønt lys, der siges til at kunne hjælpe med mod migræne.

Hvad kan du bruge det til?

Lysterapi stimulerer heling, lindrer smerter, reducerer hævelse og betændelse, beroliger muskelspasmer, og øger blod- og lymfekarrets diameter, for bedre cirkulation og transport af affaldsstoffer.

Lysterapi kan bruges til både et led i behandling af akutte, samt kroniske skader, som smertelindring, og kan dermed bruges til ledproblemer, seneskader, muk, svamp, sår, inflammation, slitage, spændinger, muskelproblemer, forstuvninger, haematomer, forvridninger, overben, hævelse, brud, og meget mere. De mindre håndheld maskiner er desuden perfekte at anvende på områder, hvor det er svært at komme til! 

Behandlingstid

Behandlingstiden er lidt forskelligt fra produkt til produkt – og er tit også afhængig de brugte bølgelængder og den mængde energi der leveres. Generelt er den tid du står med produktet dog rimelig kort, fra ca 1 til 5 minutter per område. Oftest bruger du det kun 1 gang om dagen, ved akutte skader er der dog en fordel at behandle 2 gange om dagen. Det vil ikke skade at behandle et par minutter mere eller – men husk at cellerne kun kan optage en vis mængde energi af gange, som de skal bruge til at reparere og hele med – tilføjer du (meget) mere lys, kan cellerne ikke bruger det til så meget og i nogle tilfælde (for eks ved sårheling) være kontra-produktiv. Så hold dig til de anbefalinger der gælder for det specifikke produkt du bruger

De forskellige farver lys

Blåt lys har en dokumenteret antibakteriel virkning og har en god effekt på behandling af sår, hudinfektioner, men også for eksempel svampe og eksem.

På grund af den kortere bølgelængde af rødt lys, er det særligt effektivt til behandling af infektioner, og velegnet til behandling af problemer tættere på/under hudoverfladen. Herunder snitsår og ar, men også akupunktur- og triggerpunkter, samt sener og strukturer der ligger tæt under huden.

De længere infrarøde bølger trænger dybere ind, hvilket gør dem til et mere effektivt valg til behandling af problemer i knogler, led, muskler, sener eller bindevæv.

De fleste lysterapi enheder arbejder med 2 eller 3 forskellige bølgelængder, så man kan behandle på forskellige niveauer samtidig.

Vigtigt for at opnå en optimal effekt af lysterapi er de anvendte bølgelængder, såvel som den energi, der kan tilføres ved lysene. De produkter, du finder hos Equinics, er alle resultatet af mange års (international) forskning, forsøg og erfaring og er alle tilpasset således at de giver en optimal mængde energi på de mest gavnlige bølgelængder.

Forskel Laser og Lysterapi

Laser er lys i meget koncentreret form, hvor lysterapi bruger en spredning af lyset. Den største forskel er dermed ’rækkeviden’. Det koncentrerede laserlys kan trænge dybere ind igennem vævet, mens det spredte lys ikke har den samme evne til at komme så langt ind. Pga laseren’s styrke, skal man dog være meget omhyggeligt i brug, for at undgå at du gør mere skade end gavn, eller over-behandle. Lysterapi er derfor en mere sikker og brugervenlig terapiform, som dog kan have begrænsninger i afhængig af hvor skaden sidder. De største effekter af lysterapi har vi selv set på sårheling, akutte hævelser og blå mærker, men vi har også set en overaskende god effekt ved et knoglebrud og slidgigt/slitage, begge skader der lå tæt under huden. 

Både laser og lysterapi vil selvfølgelig være påvirket af den mængde pels der kan sidde ’i vejen’ for lyset. Mest optimal er det derfor at barbere området, så lyset kan trænge igennem huden – uden tab af energi pga pelsen.

Vil du læse mere om videnskaben bag lysterapi? 

Lysets indflydelse på kroppen er blevet undersøgt i mange studier, videnskabelige undersøgelser og såkaldte field-trails, eller tests hos brugere som man kunne kalde dem. De fleste tests er lavet på mennesker, men der findes også mange tests på dyr og enkelte på specifik heste. Man kan bruge timevis på alt der info der er tilgængelig! Vi har allerede samlet nogle af disse undersøgelser til dig, og hvis du følger linksene, kan du også nemt komme videre til flere tests og resultater. 

Vil du i gang med det samme?

I vores shop finder du en kollektion med lysterapi produkter, og i vores udlejning er der mulighed for at teste produkterne før du køber!

Husk: Denne InfoBlog er baseret på Equinics egne erfaringer, både hvad angår problemer, produkter, terapier & gadgets, men også heste generelt. 😃 Vi vil gerne understrege, at vi synes, du altid burde spørge din dyrlæge til råds, når din egen hest har brug for hjælp! 😊

Indkøbskurv

Luk

Din indkøbskurv er tom

Start shopping

Vælg

Luk