eVysor – Når din hests øjne har brug for lidt mere end skygge
Vi kender alle det der skarpe sollys, hvor man selv kniber øjnene sammen og leder efter solbrillerne. Men forestil dig, at du ikke kunne tage dem af og på – og at du samtidig skulle arbejde, præstere, løbe, springe, ride. Sådan har nogle heste det hver eneste dag.
Og det er netop dér, eVysor-brillerne kommer ind i billedet.
De er ikke lavet for sjov – selvom de ser sjove ud på hesten. De er lavet til heste, der har brug for reel øjenbeskyttelse under ridning. Ikke bare mod lys, men også mod vind, støv og skadelige UV-stråler. Og når du rider i skoven, på bane med blæst eller langs en grusvej, så giver de også en ekstra sikkerhed mod for eks støv, små grene og sandkorn, som kan irritere eller skade øjnene.
Til hvem – og hvornår?
eVysor er især relevant, hvis din hest har udfordringer som lysfølsomhed, øjensygdomme som uveitis eller følger efter skader. Det kan også være, du bare gerne vil skærme øjnene under ridning i blændende sol. Nogle ryttere bruger dem fast – andre kun i bestemte situationer.
Brillerne er udviklet til brug under ridning, hvor de sidder stabilt og sikkert fast med elastiske stropper. De er ikke tænkt som en “fold-løsning” – netop fordi heste kan rulle sig, gnubbe hovedet eller få brillerne til at sidde skævt uden opsyn.
Når det er sagt, har vi faktisk flere kunder, der også bruger dem på fold – fordi deres hest ganske enkelt ikke tåler sol i øjnene. Det kræver bare lidt ekstra opsyn og sund fornuft.
“Skal jeg vælge mørke eller klare glas?” – her er forskellen
Mange bliver overraskede, når vi fortæller, at mørke glas ikke nødvendigvis betyder bedre UV-beskyttelse. Det lyder måske forkert i starten – men det giver mening, når man forstår, hvad filter og lysgennemgang egentlig betyder.
Forestil dig, at du trækker gardinet for – det bliver mørkere, ja, men gardinet siger intet om, om UV-strålerne stadig slipper igennem. Det handler nemlig om materialet – ikke hvor mørkt det ser ud.
Filterkategori
Filteret i glassene har mest at gøre med hvor mørkt øjet oplever det. Kategori 0 er næsten som at kigge igennem glas, mens kategori 3 og 4 er mere som mørke solbriller. Kategori 4 er så mørk, at den faktisk ikke er egnet til ridning (eller i trafikken for den slags skyld) – og eVysor har derfor kun kategori 0–3 i deres hestebriller.
Lysgennemgang
Lysgennemgang – også kaldet lystransmission – måles i procent og handler om, hvor meget synligt lys der slipper igennem. Det hænger sammen med filterkategori, men er mere præcist. 97% lysgennemgang føles næsten som at have ingenting på – mens 10% dæmper lyset betydeligt.
Men her kommer det vigtige: hverken filterkategori eller lysgennemgang siger noget om UV-beskyttelsen.
UV-beskyttelse
UV-stråler er usynlige, men de kan gøre stor skade. Særligt på øjne, der allerede er sarte. Nogle sygdomme som uveitis forværres af UV-lys – og her er det ikke nok, at glasset ser mørkt ud.
UV-beskyttelse handler om, hvad linsen er lavet af, og hvilke belægninger der er brugt. Det er derfor, du godt kan have et klart glas, som beskytter mod næsten al UV-stråling.
eVysor har i deres udvikling testet linsematerialerne grundigt, og resultaterne viser, at UV-beskyttelsen ligger tæt på 100%. Men – og her er vi helt åbne – der er ikke tale om certificeret test på hver eneste batch, vælger vi at skrive “høj UV-beskyttelse” i stedet for at love et præcist tal.
I praksis er det dog dét, vi og vores kunder oplever: En tydelig forskel – også på de klare linser.
Så hvad skal du vælge?
Det afhænger helt af din hests behov. Har den det fint med synligt lys, men skal bare skærmes for UV? Så er de klare linser ofte nok. Er den meget lysfølsom – eller viser den ubehag på solrige dage? Så kan en mørkere variant være bedre.
Vi hjælper dig gerne med at finde det rigtige match.
Og husk – det handler ikke kun om komfort. Det handler om at passe på din hests øjne – både mod solen, vinden og alt det, der flyver op, når man rider.
Husk: Denne InfoBlog er baseret på Equinics egne erfaringer, både hvad angår problemer, produkter, terapier & gadgets, men også heste generelt. 😃 Vi vil gerne understrege, at vi synes, du altid burde spørge din dyrlæge til råds, når din egen hest har brug for hjælp! 😊