Handelsbetingelser for varer og ydelser - Særlige betingelser for udlejning findes længere nede

Generelle oplysninger
Equinics ApS
Overdrevsvej 9, Undløse
4340 Tølløse - DK
info@equinics.eu
+45 28 18 85 77
CVR 42529745

Betaling
I webshoppen kan du betale med:
• Visa
• Mastercard
• Mæstro
• iDeal
• Apple Pay

Reservation af beløb
Betaler du med et internationalt betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:

1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller
2) pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder.

Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.

Vi tager ikke kortgebyrer.

Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.
 

Levering

Leveringstid er typisk 2 hverdage til de allerfleste ordre i Danmark. Bestiller du fra udlandet kan der gå nogle ekstra dage, afhængig af hvilket land ordren skal sendes til.

Vores erfaring med er at hvis du bestiller før kl.08.00 på en hverdag, så kan din ordre leveres til en pakkeshop dagen efter. 

Du får besked når ordren er pakket og afsendt fra Equinics, og PostNord informerer dig herefter om resten af ruten, og når din pakke er kommet til pakkeshoppen eller pakkeboksen.

Hvis en af produkterne er bestilt fra en samarbejdspartner, eller ikke er på lager, kan det forlænge leveringstiden. Hvis det er tilfældet, er det enten nævnt på produktsiden, eller du vil -efter ordremodtagelsen - blive kontaktet af Equinics med en forventet leveringsdato. Forventet leveringstid i disse tilfælde er normalt 5-7 (hver)dage.

Længere leveringstid omkring Helligdage, Black Friday og hele Julemåned!

Vær opmærksom på at PostNord ikke håndterer pakker i weekenderne eller helligdage, og at der i travle perioder (for eks ved Black Friday) kan opstå flere dages forsinkelse. Haster det, er du altid velkommen til at vælge afhentning fra lager, når du bestiller.

Du kan følge din pakke i Track og Trace linket du får tilsendt når pakken er på vej- og du kan finde PostNord's aktuelle status på deres hjemmeside. Equinics kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos PostNord. 

Fragt

Ordre over kr. 500,- leveres fragtfrit til Pakkeshop i Danmark.

For ordre under kr.500,- inkl. moms pålægges der et fragtgebyr, hvor du kan vælge følgende muligheder:

kr. 49,- ved levering til Pakkeshop i Danmark

kr. 79,- ved levering til privatadresse I Danmark

GRATIS: ved afhentning efter aftale hos Equinics

Fragtfri levering gælder ikke for produkter fra vores Udlejningsservice samt til produkter, der er tildelt ekstra forsendelsesomkostninger, såsom produkter med meget volumen eller ekstra vægt. Hvis et produkt har særlige forsendelsesomkostninger, vil dette være nævnt på produktsiden.

Vi sender aldrig foder - eller pakker der overstiger 15 kg i vægt. Disse ordrer kan KUN afhentes i Undløse - afhentningstidspunkt er altid efter nærmere aftale.

Produkterne fra Udlejningsservice kan efter aftale afhentes (og/eller returneres) hos Equinics i Undløse, ellers er der altid pålagt et forsendelsesgebyr. 

Levering af varer fra Equinics anses for sket, når forbrugeren har fået varen udleveret.

Fragt udenfor Danmark

Levering udenfor Danmark er også muligt. Hvor meget gebyret er, er afhængig af hvor pakken skal sendes hen, og hvor meget pakken vejer. Som regel sender vi til en CollectPoint for at holde omkostninger nede for alle parter. Nogle lande har dog ikke den mulighed, så der sendes pakken til ens hjemmeadresse.

De nøjagtige fragtomkostninger kommer frem i den sidste skærm før du skal godkende din ordre, men du er velkommen til at sende os en mail på kundeservice@equinics.eu for at forhøre dig om fragtpriserne til netop det land du bor i.

Forsendelse i Danmark og Sverige

Forsendelsen af varer sker standard med PostNord til en Pakkeshop i nærheden af dig. Mod betaling kan orden også leveres på en privatadresse. 

HUSK: Pakken gemmes kun et par dage i pakkeshoppen eller pakkeboksen!

Hvis du glemmer at afhente pakken fra pakkeshoppen - eller ikke har haft tid til det - så bliver den send retur til os. Skal vi gensende din ordre, skal du købe en pakkelabel i vores webshop, eller betale fragtbeløbet på vores Mobile Pay 555553. 

Skal pakken ikke gensendes, fordi du vælger at fortryde købet i stedet for, bliver beløbet for returfragt fratrukket fra din returbetaling.

Forsendelse andre lande 

Til andre lande er det oftest en samarbejdspartner af PostNord der tager sig af din ordre, og oftest er det DPD.

Fortrydelsesret for varer

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. 

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager det sidste parti eller den sidste del.

Drejer det sig om en aftale om regelmæssig levering af varer over en bestemt periode, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, du modtager den første vare.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til kundeservice@equinics.eu eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked. 

Fortrydelse af en del af købet

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb. 

Returnering

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.

Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. 

Varens stand, når du sender den retur

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.

Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

Varen sendes til:

Equinics

Att. Kimbel

Overdrevsvej 9, Undløse

4340 Tølløse Danmark

Mail: info@equinics.eu

Tlf: +45 28 18 85 77

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Du kan også fortryde købet ved at give os besked, og mod forudgående aftale, aflevere den personligt på ovenstående adresse.

Reklamationsret for varer

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb. Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder. Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. 

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.  

Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.

Varen sendes til:

Equinics

Att. Kimbel

Overdrevsvej 9, Undløse

4340 Tølløse Danmark

Mail: info@equinics.eu

Tlf: +45 28 18 85 77

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Hvis du handler som erhvervsdrivende, forbeholder vi os retten til at afhjælpe f.eks. i form af reparationer frem for at ombytte.

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte os på kundeservice@equinics.eu. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Når du handler på en e-mærket webshop, kan du gratis få behandlet din sag hos e-mærket - uanset beløbets størrelse. Læs mere her.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her -  http://ec.europa.eu/odr

 

Særligt for ydelser -lejebetingelser

Ved at gennemføre din ordre på et - eller flere - lejeprodukter i Equinics webshop, accepterer du vores udlejningsbetingelser, som er beskrevet hernede.

Har du spørgsmål til disse betingelser, kontakt os før du gennemfører din ordre. 

Lejeperioden

Lejeperioden starter den dag produktet er afhentet i pakkeshop, eller ved afhentning hos Equinics.

Pakken skal sendes retur, eller afleveres retur hos Equinics, senest dagen efter sidste udlejningsdag. Det vil sige, at du skal sende eller aflevere produktet:

- ved leje af 1 uge - på dag 8

- ved leje af 2 uger - på dag 15

- ved leje af 3 uger - på dag 22

Lejeperioden er altid per hele uger - returneres lejeproduktet før lejen udløber refunderes der ikke lejegebyret.

Lejeren betaler altid fragt, både for at få produktet leveret, samt til retur til Equinics. Du får dertil en returlabel med i pakken med lejeproduktet.

Du kan selvfølgelig også vælge afhentning hos Equinics, og komme forbi igen for at aflevere produktet efter endt leje. Vi skal blot aftale en tid for afhentning og retur.

Produktet udleveres inkl. alt nødvendigt tilbehør, en manual for korrekt håndtering af produktet. og evt. reservedele.

Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. 

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du modtager varen. 

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde aftalen. Du kan sende en mail til kundeservice@equinics.eu eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne. 

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage.  Har du givet dit samtykke til, at arbejdet eller leveringen kan gå i gang, men du alligevel ønsker at benytte din fortrydelsesret, skal du dog være opmærksom på, at vi vil opkræve rimelige omkostninger for det arbejde, der allerede er leveret.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Depositum

Depositum refunderes når produktet er indleveret til tiden og i rengjort stand, samt inklusiv alt tilbehør. Ved for sen retur efter endt leje, fratrækkes et tilsvarende beløb fra depositum.

Ved manglende rengøring fratrækkes kr. 150,- fra depositum. Ved anvendelse af evt. reservedele fratrækkes kr. 150,- fra depositum. Ved manglende dele/tilbehør fratrækkes der et tilsvarende beløb fra depositum.

Er produktet skadet under lejeperioden, bliver skaden vurderet af en professional, og trækkes et beløb fra depositum.

Produktet skal sendes retur til vores erhvervsadresse, ikke til pakkeshop eller lignende.

Reklamationsret

Købelovens regler gælder for varekøb men ikke tjenesteydelser. Du har dog stadig ret til at reklamere, hvis der er fejl eller mangler ved ydelsen. Du skal reklamere indenfor rimelig tid og helst hurtigst muligt, da tiden kan være afgørende for vores mulighed for at afhjælpe.

Force Majeure

Vi tager forbehold for Force Majeure. Vi kan kun gøres ansvarlige så længe det følger af dansk rets ufravigelige regler. 

Håndtering af produktet og brugsanvisning

Det er lejerens ansvar at følge brugsanvisningen nøje (ligger sammen med produktet), og i hvert fald før anvendelse af produktet, for at undgå unødvendig slitage, eller ødelæggelse af produktet. Brugsanvisninger på Dansk, finder du på Equinics webshop, nederst i produktbeskrivelsen af produktet.

Produktet er ikke forsikret, og derfor holdes lejer for eventuelle skader. Skader på produktet vurderes af en professionel reparatør (skader dækkes normalt af lejers forsikring). Sørg derfor for at tjekke dine forsikringer inden.

Udlejer kan ikke stilles til ansvar for eventuelle person-/hesteskader samt ulykker, som ukorrekt brug af produktet kan forårsage.

Ved køb efter endt leje

Ønsker du at købe et nyt eksemplar af det lejede produkt direkte efter endt leje, trækker vi betalt leje og betalt depositum fra købssummen. Kontakt os på 28 18 85 77 eller info@equinics.eu, og meldt os gerne at du vil købe, når du sender lejeproduktet retur (der er en returlabel med i pakken).

Så snart vi har fået produktet retur, bliver den kontrolleret og sender vi dig en anmodning til retsbeløbet på Mobile Pay eller en betalingslink igennem webshoppen. Restbeløbet bliver hævet ved afsendelse, eller ved afhentning.

Bor du i nærheden kan du også få byttet dit lejeproduktet til et nyt, i vores showroom i Undløse. Kontakt os gerne for at aftale en tid!  

Du kan også vælge at betale restbeløbet, og derefter beholde lejeproduktet. Der gives dog ikke rabat på brugte/udlejningseksemplarer, så vi anbefaler at du får byttet dit udlejningseksemplar til et helt nyt.

Kort resumé:

Lejeren betaler altid fragt tur – retur – eller vælg personlig afhentning og returnering.

Ønsker du at købe direkte efter endt leje, så fratrækkes betalt leje og depositum fra købssummen.

Du kan derefter få byttet dit lejeprodukt til et nyt eksemplar.

Returadresse:

Equinics

Att. Kimbel

Overdrevsvej 9, Undløse

4340 Tølløse - Danmark

Mail: info@equinics.eu

Tlf: +45 28 18 85 77

Ved at gennemføre din ordre på et - eller flere - lejeprodukter i Equinics webshop, accepterer du vores udlejningsbetingelser, som er beskrevet her.

Vi ønsker dig og din(e) hest(e) masser af glæde af vores udlejningsservice! Har du spørgsmål under brug? Ring, skriv eller chat med os, så hjælper vi gerne!

 

Fortrydelsesformular Equinics

Ønsker du at returnere en vare, skal denne formular udfyldes og vedlægges din retursending til Equinics. Der kan købes en returlabel på vores webshop.

 

_____________________________________________________________________________________

Til:

Equinics

Overdrevsvej 9, Undløse

4340 Tølløse - Danmark

Mail: info@equinics.eu

 

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

 

Vare(r):           __________________________________________

Ordrenr:         __________________________________________

Bestilt:           __________________________________________

Modtaget:     __________________________________________

 

Navn:             __________________________________________

Adresse:        __________________________________________

Postnr/By:     __________________________________________

Tlf:                 __________________________________________

Email:             __________________________________________

Dato og underskrift:             ________________________________________________

 

 Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 01.07.2024